Markedet bugner af biografier, og vi sluger den ene tykke bog efter den anden om historiens vigtigste personligheder.

Men hvem er disse biografier skrevet om?

Primært om mænd. Der nemlig en helt skæv kønsfordeling, når vi snakker om biografier. Det mener forskningsprofessor på Rigsarkivet, Birgitte Possing i hvert fald.

Faktisk er kun 15 procent af biografierne skrevet om kvinder, viser en undersøgelse, som hun har foretaget.

Forandring i sneglefart

Birgitte Possing lavede sin første undersøgelse om kønsfordelingen inden for biografier allerede i 2000, og resultatet viste, at omtrent 92 procent biografier var skrevet om mænd.

Hendes nyeste undersøgelse er fra 2011, og her er antallet af biografier, der handler om kvinder, steget en smule til omkring 15 procent. Alligevel er det ikke nok, og det er desuden også gået alt, alt for langsomt, mener Possing.

- Det undrer mig, at det går så langsomt. Når man ser det over den periode, jeg har undersøgt, så har det jo bevæget sig fremad med sneglefart, siger hun til DR Kultur.

Samlet snit for vesten

Undersøgelsen er baseret på anmeldelser fra adskillige tidsskrifter og magasiner i USA, England, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark, og viser derfor procentfordelingen blandt de biografier, der har fået omtale i medierne.

Og her er de 85 procent biografier, der handler om mænd, altså et samlet gennemsnit for de vestlige lande, undersøgelsen har taget udgangspunkt i.

Hvis man ser på de enkelte lande, så ligger Danmark sammen med Sverige og USA i spidsen, som de nationer, der har flest biografier skrevet om kvinder på omkring 20 procent.

Og Tyskland ligger helt nede i bunden med cirka fem procent.

Vi gør selv personligheder store

Ifølge Possing er det vigtigt, at den stigende tendens indenfor biografier skrevet om kvinder fortsætter.

For når vi skriver eller læser en biografi, så gøres personen, den handler om, vigtig. Derfor er det ikke godt for et samfund, når det kommer til at ligne, at der slet ingen vigtige kvinder har eksisteret.

- Når man laver en biografi, så siger man mere eller mindre bevidst, at denne her person er interessant og relevant at skrive om og sende ud i offentligheden. Personligheder er i sig selv ikke interessante. De bliver interessante, fordi vi gør dem store, siger hun.

Vi går glip af en hel masse

Det er ikke fordi, de interessante kvinder ikke har fandtes, og vi går glip af en masse, når de glemmes, mener Possing.

Ifølge hende er der nemlig også et alt for stort fokus på fortællinger om de samme mandlige historiske skikkelser.

Hun fremhæver blandt andet, hvordan den ene "ultimative Winston Churchill biografi", efter den anden anden bliver spyttet ud, og foreslår, at man i stedet kunne skrive om nogle kvinder, som måske er mindre kendte, men stadig vigtige at huske.

- Vi har mistet noget talent, nogle pionere, nogle kvindelige politikere, oprørere, kulturpersonligheder, som vi ikke har fået skrevet om. Enten fordi de er glemt eller bevidst overset. Denne her tendens viser, at vi er begyndt at opdage, at vi simpelthen har overset nogle meget store og vigtige kvindelige personligheder, siger hun.

Vi skriver i kønsstereotyper

Men ikke nok med at de fleste bøger er skrevet om mænd. Ifølge Possings undersøgelser skriver mandlige og kvindelige forfattere også inden for nogle helt klare kønsstereotyper.

Af de knapt 30 procent biografi-forfattere, som er kvinder, skriver hovedparten om kejserinder, dronninger, kulturpersonligheder og samfundspionere. Hvorimod de mandlige forfattere skriver om statsmænd, politikere og intellektuelle.

- Det er en lille smule beskæmmende på begge køns vegne, at vi er så konventionelle, at vi tænker i kønsstereotyper, siger hun.

Kvinden bag manden

En anden dominerende kategori, når der skrives biografier om kvinder, er baglandskvinder, altså 'kvinden bag manden'-fortællingerne.

Men her præsenteres kvinden næsten altid som en elskerinde eller en form for fæl skurk, som eksempelvis Anne Boleyn, Dronning af England og gift med Kong Henrik den 8.

Det var først for nogle år siden, at en kvindelig biografi-forfatter skrev om Boleyn, hvor hun ifølge Birgitte Possing blev set som noget andet end en ond, intrigant og skurkagtig kvinde.

Kan sænke ligestillingen

Det er vigtigt, at vi også husker de kvindelige personligheder, mener Possing. Også selvom det af historiske årsager er sådan, at det engang primært var mænd, der sad på magten. For det betyder ikke, at vigtige kvindelige skikkelser ikke har eksisteret.

Konsekvensen, hvis denne skæve kønsfordeling inden for biografi-genren bliver ved, er ifølge Possing en sænkning af de ligestillingsprocesser, som vi arbejder på i dag.

- Det er medvirkende til at sænke de ligestillings tilstræbelser, vi har på alle områder. Vi bekræfter vores egen konservatisme, hvis ikke vi bryder de her mønstre, siger hun.

Tv-Avisen interviewer Birgitte Possing i aften kl. 21.30 i forbindelse med hendes undersøgelse.

Hun har også medvirket i et indslag i P1 Eftermiddag, som du kan lytte til her.