Store bededag
Store bededag var fra 1686 en særlig dansk helligdag. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var dagen alene tiltænkt bøn for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst.
I 2024 er det slut med at holde fri på store bededag.
Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fjerde fredag efter påske. Det var en særlig dansk helligdag, men modsat de fleste andre af vores helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, men samlede en række bededage for fred og trivsel.
Ekstraordinær Almindelig Bededag
Store bededag blev indført af biskop over Sjælland, Hans Bagger i 1686. Og han kaldte dagen Ekstraordinær Almindelig Bededag. Den samlede og afløste en række bededage, der var blevet indført i tidligere krisetider med krig og misvækst.
Dagen var helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning kl. 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned. Man håbede hermed, at folk kunne møde ædru og til tiden til næste dags kirkegang. På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste. Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Derfor spiser vi varme hveder
Når man nu ikke måtte arbejde på den ekstraordinære almindelige bededag, betød det, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød denne dag. Derfor bagte de hvedeknopper dagen før, som folk kunne varme op efter gudstjenesterne.
Når vi sidder og spiser varme hveder med tandsmør aftenen inden store bededag, er det altså efter gammel skik. Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Find opskriften på varme hveder.
Det falske rygte om bededagen
Rygtet fortæller ellers, at det var Christian den 7.’s livlæge, Johann Friedrich Struensee, som indførte store bededag. Dagen bliver nemlig fejlagtigt betragtet som en kompensation for alle de helligdage, der blev afskaffet med reformen i 1770.
Men det er ikke rigtigt. Helligdagen er næsten 100 år ældre og blev til, fordi biskop over Sjælland, Hans Bagger, ønskede at samle nogle af alle landets bods- og bededage. Hans Bagger indførte derfor tre faste- og bededage, men kun store bededag blev lovfæstet gennem kongelig forordning. Store bededag var derfor en særlig dansk helligdag, som altid falder på fjerde fredag efter påske.
Hvorfor er det nu, vi fejrer store bededag? Få svaret i videoen og hør, hvorfor store bededag er en særlig helligdag.
Du kan altid bede, hvis du mangler ord
Da store bededag blev indført, var den som nævnt ment helt bogstaveligt. Man skulle holde fri og i stedet gå i kirke, gøre bod, faste og bede.
I dag er det almindeligt at bede i forskellige situationer, hvis man for eksempel føler sig magtesløs, eller hvis man er taknemmelig for noget.
En bøn, som mange kender, er Fadervor. Den bliver bedt ved alle gudstjenester, og konfirmander lærer den udenad.
I Det Nye Testamente kan vi læse, at disciplene spørger Jesus, om han vil lære dem at bede. Jesus lærer dem så Fadervor. Bønnen går altså tilbage til de allerførste kristne.
Fadervor udtrykker den tillid til Gud, vi kender fra den kristne grundtanke, at mennesket kan komme til Gud, som et barn kommer til sine forældre.
Fadervor er nemlig både konkret og generel. Når vi beder: Giv os i dag vort daglige brød, beder vi om at få, hvad vi hver især behøver, uanset hvad det er. Når vi beder: Forlad os vor skyld, kan vi hver især lægge i ordene, hvad vi har gjort eller sagt, som vi vil bede om tilgivelse for.
Fadervor er bønnen, du altid kan bede, hvis du mangler ord. Og det er bønnen, vi kan bede sammen, uanset hvor forskellige vi er. Den forener kristne over hele jorden og til alle tider.
Vor Fader,
du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød;
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen
Bøn eller druk: Kampen om de danske helligdage
Før Reformationen var der mange flere helligdage i Danmark end de 10, som vi har i dag. For man fejrede f.eks. også konger og helgener. Men under Reformationen gjorde Martin Luther bl.a. op med helgendyrkelsen, og det betød, at mange af helligdagene blev afskaffet. Senere følte kongerne dog i urolige tider behov for at få folk til at bede for landet, og derfor blev der indført mange bods- og bededage igen.
I slutningen af 1700-tallet vurderede det danske kancelli så, at der igen var for mange helligdage. Man mente nemlig, at folk havde mistet respekten for dagene, og at de i stedet for bøn og kirkegang blev brugt til druk, spil og lediggang. Derfor fandt den seneste ændring i antallet af danske helligdage sted med Helligdagsreformen i 1770. Og i oktober det år underskrev Christian den 7. forslaget om at afskaffe ni og flytte to af de eksisterende helligdage. Men store bededag var ikke én af disse dengang 11 helligdage, den blev nemlig først afskaffet cirka 250 år senere, den 1. januar 2024, af regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Målet var at øge arbejdsudbuddet og finansiere forsvarsudgifter.