Bog & idé

Læseuniverset

Mød Læseuniverset

Bog & idé knækker læsekoden i samarbejde med Læseuniverset.
At kunne læse handler ikke ’bare’ om, at blive i stand til at læse bøger.
Det er en fundamental evne, man bruger hver dag, og som bl.a. er afgørende for, at kunne tage en uddannelse. Du skal kunne læse for at kunne lære.
Læseuniverset møder børnene dér, hvor de er. De har fokus på at variere læringsprocessen og skabe optimale rammer for læseglæde, uanset barnets niveau.

I videoen kan du få et nærmere indblik i Læseuniversets undervisning og tilgang til dét, at lære at læse.

Vi vil hjælpe børn med at knække læsekoden

Læseuniverset er skabt med henblik på at lære børn med læseudfordringer og ordblinde børn at læse og give børn succes med læsningen. Netop dette - at hjælpe børn med læsevanskeligheder til at knække læsekoden - ligger vores hjerte meget nært hos Bog & idé. Vi vil hjælpe børn til at finde både glæden og redskaberne til at kunne læse, så de opnår de vigtige kompetencer, de skal bruge resten af livet. 

Fripladser til børn med læsevanskeligheder

Bog & idé donerer derfor flere fripladser, til børn med læsevanskeligheder, på Læseuniverset, som hjælper børnene med at lære at læse. Fripladserne vil blive uddelt i samarbejde med de folkeskoler, som samarbejder med Læseuniverset. Hvilke børn, som bliver tilbudt en af de donerede fripladser fra Bog & idé, vil blive besluttet af de folkeskoler, der samarbejder med Læseuniverset, da de har det bedste kendskab til børnene, børnenes behov og hjemmets økonomi.

Mød Bog & idé børnene fra Læseuniverset

 

Hvad er Læseuniverset? 

I 2014 startede Maria Læseuniverset i Hadsten ved Aarhus på baggrund af hendes egen datters ordblindhed og læseudfordringer. Maria er mor til 4 børn, og hun har mærket på egen krop og sjæl, hvad det vil sige at være fuld af bekymring for fremtiden på sit barns vegne.

Læseuniverset er skabt med henblik på at lære børn med læseudfordringer og ordblinde børn at læse. Og dermed fjerne knuden i maven, give sejre i stedet for nederlag og føre børn frem til succes med læsning. En succes, der – ganske som nederlagene gjorde det – forgrener sig på positiv vis til alle andre områder i dit barns liv.

Skolen arbejder med små holdstørrelser og arbejder på at møde det enkelte barn, hvor barnet er. Læseuniverset underviser i København og Aarhus.

Hvad siger børnene

Her kan du se nogle af udtalelserne fra de børn, der har haft et forløb hos Læseuniverset:

  • Der er meget mere ro her, end i min almindelige klasse.
  • Der er ikke så mange børn som i skolen.
  • Man kan spørge læreren lige når man vil og skal ikke vente så længe på hjælp.
  • Man kan læse på en anderledes måde.
  • Det er blevet SJOVERE at læse.
  • Jeg har ikke kun lært at læse, nu kan jeg også stave.
  • Jeg har aldrig før lavet så meget på en skoledag.

Hvad siger forældrene

Vi har talt med Janni Helsinghoff Nielsen, som er mor til Aksel, der har været hos Læseuniverset ad flere omgange. Her kan du høre lidt om, hvordan hun har oplevet Aksels forløb hos Læseuniverset:

Hvilke udfordringer havde Aksel?
Han havde svært ved at koncentrere sig og det var svært for ham at lære at genkende bogstaverne.

Hvad betød det for ham, at han havde de udfordringer?
Aksel er enormt social, så på den måde har det ikke påvirket ham. Men han har været lidt bagud fagligt, og det ville vi gerne gøre noget ved.

Hvorfor valgte I netop Læseuniverset?
Vi havde hørt om Læseuniverset fra nogle venner, som omtalte det meget positivt.

Hvad har det betydet for Aksels læseevner at være hos Læseuniverset?
Han har været der ad flere omgange. Det er sådan de ’opererer’. Man får et forløb, og så vurderer man bagefter om der er sket tilstrækkelig fremgang, og så kan man evt. få et forløb mere. Det er selvfølgelig ikke en mirakelkur, men læsningen har fanget ham mere. Han er mere interesseret i at læse, selvom han ikke er ekspert endnu.

Hjemme læser vi hver dag eller laver en opgavebog eller lignende. Både for at holde det ved lige, men også for at få en fornemmelse af hvordan det går.

Hvordan har oplevelsen med Læseuniverset været for Aksel?
Der var en fantastisk ro, siger han. Læseuniverset boostede ham og gav ham en masse positiv motivation. Hans klasselærer siger, at han er blevet bedre til at række hånden op i timerne.

Aksel har virkelig godt kunnet lide at komme der. Han løb hen til døren når vi kom derop. Han var brugt og træt bagefter, men glad. Faktisk har han talt så positivt om Læseuniverset herhjemme, at lillesøster også vil afsted nu. Og hun har ellers ingen læsevanskeligheder, så han har solgt det godt.

Vil I anbefale Læseuniverset til andre?
Absolut! De motiverer og booster og så er de bare så gode til at snakke med børnene.

Og jeg synes jo, at man skal give sine børn al den hjælp man kan få.