Bedre Bad - Bedre Energi - Roth gulvvarme

Energioptimering med gulvvarme

Når din gulvvarme fungerer optimalt, kan du spare mange penge på din varmeregning. Hos Bedre Bad – Bedre Energi har vi ekspertisen til at hjælpe dig med at opgradere din gulvvarmestyring. Nogle gange kan enkle forbedringer, såsom udskiftning af termostater eller justeringer på eksisterende installationer, gøre en stor forskel for din varmeregning – uden den store investering. Og i modsætning til, hvad mange tror, så behøver du ikke at brække hele gulvet op, for at få installeret en ny og optimal løsning.

play-button
Se Video

Opgradér dit eksisterende gulvvarmanlæg med Roth Touchline® SL – helt uden byggerod

Virker dit eksisterende gulvvarmeanlæg ikke efter hensigten – eller vil du bare kunne regulere dit gulvvarmeanlæg, uanset hvor du befinder dig? Helt uden at bryde gulvet op og lægge nye varmeslanger…

Med Roth Touchline® SL – byt til nyt, udskifter du blot dine gamle termomotorer, kontrolenhed og rumtermostater med Roth Touchline® SL.
Det kan du gøre uanset hvilken producent, der har leveret dit eksisterende anlæg.

Tilkøber du et Roth Touchline® SL WiFi-modul, får du fuldt overblik, overvågning og alarmmeddelelser via den gratis Roth Touchline® SL app.
Og inden for kort tid, vil du også få mulighed for at betjene dit nye gulvvarmeanlæg via stemmestyring, da Roth Touchline® SL er kompatibel med både Google Home og Alexa.

Roth Touchline® SL er et intelligent system til regulering af gulvvarme/gulvkøling og radiatorstyring.
Systemet har et bredt sortiment af tilbehør, hvor du bl.a. finder Roth vindueskontakter, som sørger for at der lukkes for varmen automatisk,
for at sikre et minimum af varmeforbrug.

Bedre Bad - Bedre Energi - gulvvarme

Spar energi med et nyt gulvvarmeanlæg

I modsætning til den gængse opfattelse, så er det faktisk ikke så dyrt at få installeret gulvvarme i boligen. Hos Bedre Bad – Bedre Energi har vores dygtige VVS’ere stor erfaring med korrekt installation af gulvvarmeanlæg, som sikrer dig et optimalt varme- og energiforbrug.

Det er også værd at vide, at en af de nemmeste og hurtigste måder at opnå energibesparelser på, er ved at skifte termostater og styring på gulvvarmen. Som boligejer kan du på den måde, uden de store investeringer, udnytte både besparelser på energien og for pengepungen.

Når du skal vælge dit nye gulvvarmeanlæg, skal du kende til de forskellige typer, som findes på markedet i dag. Som udgangspunkt findes der to typer: Elbaseret og vandbaseret. Der er fordele og ulemper ved begge typer, som du kan læse mere om her på siden.

Bedre Bad - Bedre Energi - Roth gulvvarme

Store besparelser ved at vælge gulvvarme

Du vil hurtigt opdage, at gulvvarme ikke kun er en gave til de kolde tæer, men også til pengepungen. Med en gulvvarmeløsning fra Bedre Bad – Bedre Energi vil du hurtigt opleve store besparelser på varmeregningen. Det skyldes, at gulvvarmen giver en jævn fordeling af varmen, som minimerer forbruget betragteligt. Den jævne varmefordeling bidrager også til en mere behagelig rumtemperatur og et stabilt indeklima.
En anden grund til at gulvvarmen giver store besvarelser er, at et gulvvarmesystem, som er indstillet til 20 grader, vil føles som 22 grader.

Du kan også altid kontakte din lokale Bedre Bad – Bedre Energi installatør, hvis du har nogle spørgsmål lige her.

Bedre Bad - Bedre Energi - energimærke

Vælg den rigtige løsning

Elgulvvarme er som udgangspunkt billigere at etablere og installere end vandbaseret gulvvarme. Dog er elgulvvarmen dyrere på sigt på grund af driftsudgifter og høje energipriser. Selvom vandbaseret gulvvarme typisk er dyrere at anskaffe, så er det på lang sigt meget  mere miljø- og energirigtigt.

Derudover er der også andre faktorer, du kan tage med i overvejelserne. Du bør f.eks. se på husstandens årlige energiforbrug, boligens antal etager, samt boligens alder og graden af isolering. Hos Bedre Bad – Bedre Energi står vores kompetente medarbejdere klar med kyndig ekspertise og rådgivning, som sikrer dig et korrekt etableret og installeret anlæg.
Vi gennemgår gerne overvejelserne med dig, så vi kan sikre dig den optimale løsning for din bolig.

Nem opgradering af gulvvarmen

Bedre Bad - Bedre Energi - Danfoss gulvvarme app

Du kan få Danfoss Icon™ med hele 6 kredse for: 

Kr. 13.850,-

inkl. levering og montering!

 

Bedre Bad - Bedre Energi - Roth gulvvarme

Du kan få Roth med hele 6 kredse for: 

Kr. 11.000,-

Inkl. levering og montering!

Bedre Bad - Bedre Energi - gulvvarme

Opgrader din gulvvarme med Danfoss Icon™: Intelligent varmestyring til alle hjem

Danfoss Icon™ gør det muligt for dig at ændre rumtemperaturen automatisk i løbet af dagen. Det intelligente gulvvarmesystems avancerede funktioner gør det ideelt til alle hjem med gulvvarme. Med Danfoss Icon gulvvarmestyringen kan du styre varmeforbruget, så der altid er dejligt fodlunt når du er hjemme, men samtidigt bliver indetemperaturen automatisk nedjusteret når du ikke er hjemme, eller sover om natten.

Bedre Bad - Bedre Energi - gulvvarme

Roth Compact system: Gulvvarmesystem til renovering

Hvis du skal have skiftet oliefyret eller el-varmen ud med en varmepumpe eller fjernvarme, er det oplagt at skifte radiatorerne ud med gulvvarme. Roth Compact gulvvarmesystem passer perfekt til renovering, da det kan lægges oven på eksisterende gulv og giver minimalt byggerod. Systemet er let at installere, og har en lav byggehøjde helt ned til 14 mm, som giver et hurtigt regulerende gulvvarmesystem. Du får høj varmeafgivelse, hurtig regulering, god komfort og et system som kan anvendes på stort set alle underlag. Varmen bliver ledt ud i overgulvet og behøver derfor lave fremløbstemperaturer. Det er derfor en stor fordel, når varmekilden er en varmepumpe og i anlæg med fjernvarme, hvor afkølingen bliver meget effektiv og dermed økonomisk rigtig. Roth Compact system kan installeres flydende alle steder, hvor der er et stabilt og bærende underlag af træ eller beton. Reaktionstiden er helt ned til 24 minutter fra koldt til varmt.

Roth Clima Comfort: Hurtig reaktionstid og lav byggehøjde

Roth Clima Comfort system er både hurtigt og nemt at installere, og kan lægges oven på eksisterende gulv, og derfor velegnet til renovering og nybyggeri. Med en lav byggehøjde, helt ned til 17 mm, kan installationerne lægges på nye og eksisterende underlag med valgfrit overgulv. Pladerne er lette at tilpasse og kan derfor lægges i rum med skæve vinkler som fx badeværelset. Gulvvarmesystemet har en lav vægt og massefylde, og gulvvarmerørene ligger tæt på overfladen, hvilket giver en hurtigere reaktionstid end en traditionel støbt konstruktion. Roth Clima Comfort kræver en lavere fremløbstemperatur og er dermed energibesparende i forhold til en løsning støbt i beton. Roth Clima Comfort har en kort installationstid, og du kan derfor hurtigere tag systemet i brug og gangbart efter 2-5 timer. Reaktionstiden er lav, hvilket betyder, at du inden for 18 minutter kan få den ønskede temperatur i rummet.

Bedre Bad - Bedre Energi - Kundekontakt og service

Altid opmærksomme på nye teknikker

I Bedre Bad kæden er vi altid opdaterede omkring de nyeste teknikker, anlæg og metoder inden for energi og opvarmningsformer. Uanset opvarmningstype kan du være sikker på, at vi er opdaterede på området. Vi kan med garanti hjælpe dig med både rådgivning og installation af alle typer af opvarmningsanlæg og andre energirelaterede opgaver. Vores kompetente medarbejdere går altid til opgaven med engagement og professionalisme.

close